Han kunne ikke længere se et menneske som andet end en kompliceret mekanisme til destruktion af madvarer og produktion af lort, en praktisk taget uophørlig udskilning af ekskrementer hver eneste dag gennem et helt liv, der ikke havde noget andet formål, i hvert fald ikke hvis man ville opfatte ‘livets mening’ som et særligt mål. Det eneste formål var denne proces: at æde så meget som muligt, bearbejde det og udskille det fra kroppen som lort, der var det eneste, der blev tilbage af de dampende svinekoteletter, de saftige, stuvede svampe og de luftige pandekager, totalt deformerede og ødelagte. De enkeltes ansigtstræk udviskedes, de blev til anonyme maskiner til omformning af alt, hvad der var smukt og sundt, til stinkende, nytteløst lort.