Det er, som om en rus, et feberdelirium besætter manden, det er, som om han i følelsen af at have overskredet en ham tidligere hellig grænse pludselig gribes af fryd over, at intet mere nu er ham helligt; det er, som om han drives af sted af en vild lyst til at trodse alle love, al autoritet og ret, og nyde denne tøjlesløse, grænseløse frihed, nyde sit eget hjertes svimlen og krympen ved den bundløse rædsel, som han må føle.