endes tanker kredsede om kjolerne, som stod i skærende kontrast til Rolling Stones, til hendes egen verden, til Elisabet og drengenes verden, hvor mange verdener mon der fandtes, som hun ikke kendte til? Og hun så i Kristofers blik, at han tænkte på noget lignende, det var så sært, som tankerne fløj mellem dem, hun vidste, at han også tænkte på verden og fremtiden, hun så utrygheden i hans øjne, den viste sig i korte glimt, men hun så den, og han så i hendes øjne, at hun havde set den. Nummeret var forbi, de lænede sig frem over bordet og ville sige noget begavet, da døren blev revet op. En kvinde stod i døren.