Om april, i maj består af prosatekster af forskellig slags og længde, nogle under en side, andre mellem 10–15 sider, om alt fra jeget og det at stille sig i positur til sprog og klichéer. Tonen skifter mellem at være kritisk, absurd og humoristisk; sproget er sprudlende med overskud til rim og rytme, som når pludselig en «Solsort flakser med en tør lyd af saks hen over os.»
