heller ikke lyst til at sidde alene hjemme, mens alle de andre fester på fritten.
Da hendes far kommer hjem, begynder Klara at hulke højt.
”Jamen hvad er der galt, Klara?” spørger han.
”Jeg vil ikke med til festen!” græder Klara. Så sætter hun sig op, og pludselig vælter det ud af munden på hende med ord. Hun fortæller alt om Julie og Rose og om prinsessekjolen, som hun slet ikke vil have på.
Hendes far rejser sig og tager den hvide prinsessekjole ned fra bøjlen.
”Hmm,” siger han og kniber sine øjne sammen. ”Jeg kan godt se, at den er ALT for pæn!” Nu smiler han. Så river han hårdt fat i stoffet.
”Sådan,” siger han, da han har flænset den op i lange trevler. ”Er den bedre nu?”
Klara griner. Det er godt, at hendes mor ikke er hjemme, så var hun blevet vred.
”Ærmerne er stadig for pæne,” siger Klara og peger.
Hendes far går i gang med ærmerne. Klara synes, det er en dejlig lyd, når kjolestoffet bliver revet over.
”Vi kan også bruge en saks,” siger Klara og begynder at klippe i skørtet, så det bliver kortere.
”Okay, vi laver den vildeste udklædning,” griner hendes far og griber en sort tusch