Tænker på engang da Pluto og jeg
(og det er ham det handler om lige nu)
gik over en mark, som var indhegnet med elektrisk tråd. Der vandt han en krone fra mig ved dristig vandladning, men han var nu også altid så heldig.
Midtvejs blev vi forfulgt af køer, to køer, ti køer, halvtreds køer. Vi gik i spidsen for et kooptog, en gumlende masse der skreg på forløsning.
Vi er ikke frelseren, råbte vi, vi kan ikke forløse jer.
Og i stedet gav vi dem en flig af vor skjorte, og der stod de tilbage i deres tåge af skyld, uforløste, længselsfulde.