Far Goriot

Efter at have glødet som af en indre feber ved tanken om en pagt med denne mand, som han følte afsky for, men som voksede i hans omdømme ved selve sine tankers kynisme og ved den dristighed, med hvilken han betragtede samfundet, klædte Eugène sig på, forlangte en vogn og kørte til fru de Restaud.

Hvis jeg endnu skal give Dem et råd, min ven, så er det at holde lige så lidt fast ved Deres meninger, som ved Deres ord. Sælg dem, når De får et godt bud. En mand, som praler af aldrig at skifte mening, er en mand, som påtager sig altid at gå i lige linje, en naiv, som tror, at man kan være ufejlbarlig. Der eksisterer ingen principper, der eksisterer kun begivenheder; der eksisterer ingen love, der eksisterer kun omstændigheder: Den overlegne mand tager sig af begivenhederne og omstændighederne og styrer dem

De fleste kommer frem ved korruption, den store begavelse er sjælden. Derfor er korruption også de mange middelmådiges våben, og man føler dens brod overalt.

Der er kvinder, som på forhånd elsker den, som er udvalgt af en anden kvinde, ligesom der er stakkels madammer, der tror, at de får vore manerer, hvis de efteraber vore hatte.

Men, hvis De har en ægte følelse, skjul den så som en skat; røb den aldrig, for så er De fortabt, ikke bøddel mere, men offer. Hvis De nogen sinde kommer til at elske, så bevar Deres hemmelighed! Giv den ikke til pris, før De er fuldstændig klar over, hvem det er, De har givet Deres hjerte til.

Skønt jeg har læst med eftertanke i verdens bog, så var der dog sider, som endnu var mig ukendte. Nu ved jeg alt. Jo koldere De anstiller Deres beregninger, jo længere vil De komme frem. Slå uden medlidenhed, og man vil frygte Dem. Regn ikke menneskene for mere end heste, som De efterlader udmattede ved hver poststation, sådan vil De nå Deres ønskers mål.

Fru de Beauséant så på studenten med et af disse varme blikke, hvori store sjæle forstår at lægge på en gang taknemlighed og værdighed. Det blik var som balsam på det sår, hertuginden havde tilføjet ham ved at måle ham, som om hun var kongens foged og han et møbel, der skulle på auktion.

Hertuginden så på Eugène med et af disse uforskammede blikke, som måler et menneske fra isse til fod, får det til at føle sig fladt som en pandekage og i øvrigt reducerer det til nul.

Dette slag med tryllestaven, som et navn havde forårsaget, åbnede skufferne i den unge mands hjerne og gav ham brugen af hans åndsevner tilbage.

Måske ligger det i den menneskelige natur intet hensyn at tage til den, som af virkelig ydmyghed, af svaghed eller af ligegyldighed finder sig i alt. Holder vi ikke alle af at føle vor styrke på en andens eller noget andets bekostning?