«Danmark og de øvrige nordiske nabolande har altid interesseret Sovjetunionen, men i de senere år er disse lande for alvor kommet i Moskvas søgelys. Norden er umiddelbar nabo til den socialistiske supermagt, der har et enormt militærapparat anbragt i og omkring den nordiske region inklusive Østersøen. Et dramatisk udtryk for den sovjetiske interesse var grundstødningen af en sovjetisk ubåd i den svenske skærgård i 1981.»
“Tryk og tilpasning” omhandler de forskellige måder, hvorpå Danmark under den kolde krig tilpassede sig Sovjetunionens krav, og hvilke mål den store nabo havde med de nordiske lande, der havde en strategisk vigtig position for supermagten. Bogen er baseret på sovjetiske såvel som danske kilder.
Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.