Den utilnærmelige fru Crezscenz får et velbetalt arbejde som husbestyrerinde i Wien hos en velhavende playboy. På sin egen vrisne måde er hun dybt loyal overfor husherren og udvikler samtidig et indestængt had til dennes kone, der lever i en bestandig, men luksuriøs utilfredshed. Da husherren atter en aften undflyer det hjemlige spektakel, får han en chokerende meddelelse om sin kones pludselige død…<
Stefan Zweig beskriver med stor sproglig suggestionskraft og en fintfølende psykologisk indsigt, hvordan umenneskelige oplevelser, indre tvang og utilstrækkelig kommunikation kan drive mennesket til den yderste handling.
«LEPORELLA slutter sig i tema og teknik ganske nær til skaknovellen… Hans sætninger er mættet til sprængning med vor tids farlige eksplosive kraft, under den mejslede overflade bølger en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad.»— Harald Engberg
«Atter engang vil man kunne glæde sig over hans fantastiske indlevningsevne i menneskenes sind dengang og atter kunne nyde hans følsomme og nuancerede sprog og hans raffinementer både i tanke og teknik.»
— Gudmund Roger-Henriksen, Politiken
Stefan Zweig (1881–1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920‘erne og 30‘erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.
