Bellas ære

– Jeg vil også gerne se ham, lød en spag stemme fra sengen, og de vendte sig alle for at se på Bella, der kæmpede for at komme op at sidde, ligbleg i hovedet.

– Lad være med at bevæge dig, kommanderede Zafiq, men hun ignorerede ham og strøg det blonde hår tilbage fra ansigtet med en hånd, der var dækket af hudafskrabninger.

– Jeg har brug for at sidde op. Hun så ængsteligt på ham, og så rettede hun blikket mod de andre, der stod i døren.

Zafiq så hendes ansigt lyse op og mærkede noget gibbe i ham.

Hun havde fået venner.

– Du var fantastisk, sagde Rachid hæst og gik direkte over og omfavnede hende uden at vente på Zafiqs tilladelse. – Sikke en kvinde, du er!

Zafiq var chokeret over, hvor stærk hans lyst til at trække sin bror væk var, men han så bare til i anspændt stilhed, mens de alle myldrede ind i rummet uden at ænse ham.

Bella så en smule beklemt ud over al opmærksomheden og rosen, og hun så på Yousif og spurgte: – Er Batal okay?

– Han er meget stolt af sig selv, forsikrede