Tre udenlandske lastbiler kører ubemærket hen over Øresundsbroen, mens en stor luksusyacht står i flammer langt under dem. Det går hurtigt op for politiet, at der må være en sammenhæng mellem dramaet på Øresund og det berygtede stof Enigma.
Michael Stanic og hans nye kollega og kæreste Ki bliver koblet på sagen, men den komplicerede opklaring sætter deres forhold på prøve. Og da det langsomt går op for Stanic, at bagmanden er den samme, som stod bag drabet på Stanics bedste ven, bliver han besat af at fange ham — for enhver pris.
OVER GRÆNSEN er den tredje selvstændige krimi i serien om kriminalinspektør Michael Stanic.