Opskyllet. Skyllet op på tilværelsens bredder som en ting blandt tingene. Skyllet afsted på begærets
bølger ind mod hinanden. Skyllet gennem tilværelsen for at se sig opskyllet sent i årene.
Men stadig godt gennemskyllet at kunne sige: Jeg er her stadig.
Uddrag af bogen
Skiller mig ud fra mængden
en blå båd
ind i en strøm
vugges af muslingers
sirenesang
linen kappes, ankerets
rustne greb i sandet
skyller mig op mellem forkullet træ og rav
krøllede sandormemønstre
i mørke, mørke druser.
Om forfatteren
LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982–88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet femten digtsamlinger og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.