At Hjertrud ikke bar nag. At hun sad i sin himmel og var glad, fordi hun var sluppet ud af denne verdens evindelige plager og sorg.
At alt på sin vis var forudbestemt. At mennesker er redskaber i hinandens liv. At nogle gjorde noget, som var frygteligt i deres egne og andres øjne, men at det kunne blive til velsignelse.