Jeppe Aakjær (født Jensen) voksede op på en fattig gård i landsbyen Aakjær syd for Skive. Han måtte tidligt ud at tjene, men klarede sig godt i skolen og kom siden på højskole. I 1886 tog han præliminæreksamen fra Blaagaard Seminarium i København. På seminariet var Aakjær en ivrig debattør og deltog i demonstrationer mod Estrup-styret. Hjemvendt fra hovedstaden fortsatte han debatterne, men Salling var ikke det tolerante København, og snart blev Aakjær anklaget for revolutionær virksomhed. Han blev stillet for retten i Viborg og måtte sytten dage bag tremmer.
I 1893 giftede Aakjær sig med forfatteren Marie Bregendahl. De bosatte sig i København, men ægteskabet var ikke lykkeligt og efter syv års samliv gik de hver til sit. Aakjær var i mellemtiden blevet student og cand.phil., og nogle år efter skilsmissen vendte han tilbage til Salling. Her giftede han sig med billedhuggeren Nanna Krog og blev medejer af gården Jenle, hvor han boede til sin død i 1930. På Jenle arrangerede Aakjær en årlig folkefest, der samlede flere tusinde mennesker. Fremtrædende repræsentanter for politik og kultur mødte frem, og tilslutningen kan ses som et udtryk for den enorme folkeyndest, digteren opnåede i sit liv. Som en af de få forfattere i sin generation fik Aakjær et folkeligt gennembrud. Hans forfatterskab vandt ikke blot beundring, men også store læseskarer.