vis Conor selv havde kunnet bestemme, havde han ikke valgt at bruge sit livs vigtigste fødselsdag på at hjælpe Devin Trunswick i tøjet. Faktisk ville han ikke frivilligt have hjulpet Devin Trunswick med noget som helst, nogensinde overhovedet.
Men Devin var jarl Eric af Trunswicks ældste søn, og Conor var fårehyrden Fenreys tredje søn. Fenrey sad i gæld til jarlen, og Conor hjalp sin far med at arbejde gælden af som Devins tjener. Ordningen var begyndt for mere end et år siden og skulle efter planen fortsætte i mindst to år endnu.
Conor skulle lukke alle de vanskelige hægter bag på Devins frakke helt rigtigt, ellers ville folderne falde forkert, og så ville han komme til at høre for det i ugevis. Det fine stof var mere kønt end praktisk. Conor var ikke i tvivl om, at Devin hurtigt ville komme til at ønske sig en enklere og mere praktisk frakke, hvis det blev uvejr. En uden hægter. En, som han måske endda kunne holde varmen i.
”Er du snart færdig med at fedte rundt deromme?” spurgte Devin utålmodigt.
”Jeg beklager forsinkelsen, ædle herre,” svarede Conor. ”Der er otteogfyrre hægter. Je