Bogen viser, hvad grammatisk bestemthed er, hvilke former for bestemthed der findes på dansk, hvordan man danner og anvender dem, og hvad brugen af dem gør ved stillejet i en tekst.
Bogen giver en lang række eksempler fra fag— og skønlitteratur samt anekdoter. Herigennem illustreres også, hvordan vores kommunikation og socialitet påvirkes af de forskellige bestemthedsformer.
Bogen kan bruges i danskundervisningen på ungdomsuddannelserne, lærerseminarier og lignende. Afsnit og særlige øvelser målrettet tosprogede elever gør bogen særlig anvendelig for indvandrerlærere og dansklærere med tosprogede elever i klassen. Derudover kan alle sprog— og grammatikinteresserede læse med.