Begyndelsen

, som ethvert Menneske udførte af smaat eller stort, maatte have Realitet for det – og Realitet kan Tingene kun faa udfra Følelse, udfra Fantasi, udfra Kærlighed. Dette vilde jeg brændende ønske. Saa lever vi ikke som Realister, der ved Fyraften svinger mellem Mareridt og Dagdrøm. – Og en Samvittighed, der ikke blot er et plagsomt Fremmedelement, vilde fødes ud af vor Evne til at forestille os Virkeligheden. En Evne som stadig skal opdyrkes.

Følelsen af at være uiagttaget, som udtrykkes hos de fotograferede – paa Glemslen af at være iagttaget – som var Kameraet et guddommeligt eller dæmonisk Øje, for hvilket Mennesket folder sig ud i fuld Uskyld, og behandles det – maaske lyder det taabeligt, men Betragtningen af disse Billeder indgiver Tanken – bruges dette Øje med mindre end Kærlighed, da udleverer det til Pinlighed og Indiskretion. Utrolige Modsigelse: Hvilken Uskyld, hvilken Selvforglemmelse og hensynsløs Spontaneitet maa Mennesker, i Følelsen af Uiagttagethed, ikke netop udfolde for det eksakte magiske Øje, for ikke at lammes af det. Hvor humant og fredsommeligt, hvor strengt det ellers kan være, hviler ikke en Malers Øjne i Modsætning dertil paa sin Genstand

Erkendelsen fremmer Følelsen, og Følelsen Erkendelsen, og at det beror paa en skæbnesvanger snart begrebsmæssig, snart følelsesbetonet Misforstaaelse, ja en falsk Livsopfattelse og Levemaade at sætte Fjendskab imellem dem og mene, at den ene nødvendigvis skal trives og udfoldes paa den andens Bekostning. I rationel eller romantisk Ekstrem – som Skelet eller Protoplasma – forbereder de ikke blot deres Modsætnings, men ogsaa deres egen Undergang. Vor Fremtidsmulighed ligger i at opløse denne irrelevante, men virkningsfulde Konflikt og give den dramatisk Form; i dens momentane Ophævelse i den Enkelte bliver der ogsaa Rum for Afvejelsen af Muligheden for Integritet i Verden, som den i Øjeblikket er, og for Muligheden af, at Begyndelsens Inspiration – og Nød – ikke blot bliver et Barndoms- og Ungdomsfænomen, men atter og atter fra Myten og Utopien, Erindringen og Haabet som et Lyn slaar ned i det Personlige og tænder