Linse: Jeg gør, hvad jeg vil

Man vælger selv, hvordan livet skal være, hvordan hverdagen skal være, og så er det egentlig lige meget, om du bor på mange eller få kvadratmeter.

Det kan være sindssygt hårdt at være i verden, hvis man ikke bare kan følge strømmen.

orden. Jeg lader døren stå på klem, så

den. Jeg lader døren stå på klem, så kan du bare smække efter dig, når du er færdig derude.”
Det var sødt af ham, ikke?!
Mens jeg samlede mine ting, gik han ned i vagtstuen på etagen under for at få sin morgenkaffe. Jeg vidste, jeg havde en god halv time, hvor jeg ikke ville blive forstyrret. Mit hjerte bankede. Så var det nu. Afgang.
Jeg skyndte mig ud på toilettet og lukkede døren. Morten havde skaffet mig tre lagener. Nye, forklarede jeg ham. Nye, husk det nu. Hvis de var for møre, ville de ikke kunne bære mig. Men han havde kun kunnet skaffe to nye og et brugt. Det indebar en risiko. Spørgsmålet var, hvor slidt det brugte var. Men okay, det var ikke lige tidspunktet at spille kostbar. Jeg snoede lagenerne stramt og bandt dem sammen med solide knuder. Den oversavede tremme sad godt fast, den var svær at vride ud af karmen, og jeg begyndte at blive nervøs. Pludselig virkede det ikke så nemt. Vi havde af

Nye søskende

1970-1979

“Uh, det kilder i tissekonen!”

“Nej, Noxen, det gør det ikke. Det kilder i maven,” sagde Hanne.

Jeg fnisede omme på bagsædet og syntes ikke helt, det var i maven, så var det i hvert fald meget langt nede. Men kilde gjorde det altid samme sted på turen, når vi kørte ad den bakkede landevej fra Albertslund til Kalundborg.

Hannes bror, Mogens, og hans kone, Vivi, boede på en gammel, nedlagt skole i Kelleklinte otte km uden for Kalundborg. Under samme tag boede også Mogens og Hannes mor, Helen. Så snart jeg trådte ind ad døren, sagde Mogens:

“Nå, der har vi jo syv meter magerkål!”

Helen smilede og sagde:

“Jeg sætter lige lidt finker over til dig, skattepige.”

Hun havde altid lavet finker, når jeg kom. Finker er hakket svineindmad, hjerter, lever og nyrer, stegt på panden. Med rugbrød og rødbeder til. I dag kunne jeg ikke drømme om at spise finker, men dengang huggede jeg det i mig, og det er da ikke udelukket, at jeg kan takke finkerne for mit jernhelbred. I det hele taget mente familien i Kelleklinte, at jeg var for mager. Jeg skulle fedes op, når jeg var der, så jeg havde noget at stå imod med, når jeg tog tilbage til Bryggen.

Maden var hjemmelavet. To gange om året købte Mogens en gris hos en bondemand. Den blev slagtet og hang et døgn, inden vi kørte ud og hentede den, og så gik Helen ellers i gang med at partere og hakke og pakke alt kødet. Hun smeltede fedt og lavede fedtegrever og stoppede fars i tarme til medister. Da jeg var stor nok, hjalp jeg til. Det tog en hel dag at ordne sådan en gris, men så var der også kød til et godt stykke tid i fryseren.

Nye søskende

1970-1979

“Uh, det kilder i tissekonen!”

“Nej, Noxen, det gør det ikke. Det kilder i maven,” sagde Hanne.

Jeg fnisede omme på bagsædet og syntes ikke helt, det var i maven, så var det i hvert fald meget langt nede. Men kilde gjorde det altid samme sted på turen, når vi kørte ad den bakkede landevej fra Albertslund til Kalundborg.

Hannes bror, Mogens, og hans kone, Vivi, boede på en gammel, nedlagt skole i Kelleklinte otte km uden for Kalundborg. Under samme tag boede også Mogens og Hannes mor, Helen. Så snart jeg trådte ind ad døren, sagde Mogens:

“Nå, der har vi jo syv meter magerkål!”

Helen smilede og sagde:

“Jeg sætter lige lidt finker over til dig, skattepige.”

Hun havde altid lavet finker, når jeg kom. Finker er hakket svineindmad, hjerter, lever og nyrer, stegt på panden. Med rugbrød og rødbeder til. I dag kunne jeg ikke drømme om at spise finker, men dengang huggede jeg det i mig, og det er da ikke udelukket, at jeg kan takke finkerne for mit jernhelbred. I det hele taget mente familien i Kelleklinte, at jeg var for mager. Jeg skulle fedes op, når jeg var der, så jeg havde noget at stå imod med, når jeg tog tilbage til Bryggen.

Maden var hjemmelavet. To gange om året købte Mogens en gris hos en bondemand. Den blev slagtet og hang et døgn, inden vi kørte ud og hentede den, og så gik Helen ellers i gang med at partere og hakke og pakke alt kødet. Hun smeltede fedt og lavede fedtegrever og stoppede fars i tarme til medister. Da jeg var stor nok, hjalp jeg til. Det tog en hel dag at ordne sådan en gris, men så var der også kød til et godt stykke tid i fryseren.

Der var indimellem overlap mellem mine verdener

eg sad i Haderslev Arrest. Vi var 17 fanger, og det var sgu meget hyggeligt. Vagterne var ældre

forstår, hvad jeg mener. Når vi går tur, kunne jeg ikke drømme

Jeg strippede on and off i omkring 10 år.