Derfor er politiske diskussioner næsten aldrig rigtige diskussioner. Ingen bøjer sig. Politikere er altid modstandere. De diskuterer ikke, men simulerer. De gennemspiller et ritual, som hedder »en debat«. Man kan ikke forestille sig, at statsministeren eller lederen af oppositionen pludselig læner sig eftertænksomt tilbage i stolen under deres TVdebat, tager sig til panden og erklærer, at den anden egentlig har ret. Deres samtale er ikke konstruktiv i sig selv. Dens formål er et andet: at gøre forskellen mellem dem tydelig, så vælgerne har noget at vælge imellem. Selv om de er 99% enige, må de overbetone deres ene procents uenighed, så de ikke mister deres skarpe profil.