Ganske vist var der i forsommeren flere episoder med selvtægt, hvor bevæbnede modstandsgrupper internerede påståede landsforrædere og besatte fængsler og krævede øget udrensning, men optrinene førte til en folkelig træthed over al den våbenraslen, selvretfærdighed, selvtægt, machismo og ofte barnlige fremvisning af våben, som også var et af befrielsessommerens kendetegn. Mange havde fået nok af krig, højrøstede ideologiske ytringer og ballade. Nu ville de have fred og ro. Opmærksomheden rettedes mod bananer, kaffe og ordentlige smøger.