jeg gør det for din skyld, Maximus, ikke for menneskedrengens!“
Troldmanden hev sin tryllestav frem fra inderlommen og svingede den over Tommys benstump, mens han sagde en trylleremse:
„Prutter lugter grimt af prut, skider lugter grimt af skid, den tid er ej dårligt brugt, som er brugt på ingen tid. Skruer skrues skævt på skrå, i en skov en pølle lå, pølle staves uden K, nu jeg sætter benet på!“
Der kom små ryk i både benstumpen og det aftacklede underben. Og ganske langsomt blev underbenet suget ind til benstumpen. Da de nåede helt sammen, lød der en smatlyd, som når man træder i en lort. Og tro det eller lad være, men så var benet sat på igen.
Maximus klappede i hænderne og hoppede op og ned og rundt i hele stuen.
„Tak, Felix, tak! Du er verdens største troldmand!“
Felix smilede og kørte fingrene gennem sit lange, hvide skæg. „Det er jeg muligvis nok, ja.“