»Er det dig, som er skyld i det her? Du sagde jo lige for lidt siden, at du ville hævne dig for den øretæve!«
»Er du tosset? Jeg ved godt, I allesammen synes jeg er skør, men jeg er ikke blodtørstig! Man siger så meget. Synes du jeg plejer at være typen, der går i lange tider og udtænker hævnplaner