«Jonas‘ kone havde en drøm: hun drømte, at hun fik et barn ud af det blå, hun der ikke troede på noget, hun hørte noget hviske til hende om natten, det hviskede fra gaden og helt ind tæt på hendes øre, mens hun lå der og sov på de kølige lagener. Hun sov alene, fordi han var på arbejde, ham med hans vagtuniform og gummiknippel, som hun vidste, at han ikke ville bruge, men bare ville true med, hvis der skete noget på hans lange ture gennem byen om natten. Hun drømte, at der var liv i hendes krop, at Jonas kom hjem ud på morgenen, træt, grå i hovedet og med sin slørede stemme og lagde sig ind til hende og uden at tænke over det rørte ved hendes mave og mærkede, at der var liv.»
Stig Dalagers noveller fortæller om vidt forskellige menneskers oplevelser i det københavnske efterår 2000. Et af disse mennesker er kassedamen Hanne, der brændende ønsker at få et barn, og dette ønske manifesterer sig i en indbildt graviditet i hendes sterile krop.
Stig Dalager (f. 1952) er en dansk forfatter, dokumentarfilmskaber og manuskriptforfatter. Han debuterede i 1980 med «Hærværksforeningen og andre noveller», og sidenhen er det blevet til 55 værker, hvoraf mange er oversat til fremmedsprog, ligesom flere af hans skuespil er blevet opført rundt omkring i verden blandt andet i New York. Stig Dalager bevæger sig inden for genrerne historisk roman, psykologisk realisme, noveller og dokumentariske romaner.