Hun tager rattet og nynner den gamle salme på vej videre ned mod Tjøtta. Hans sidder stille og ser skiftevis på udsigten til højre og sin kone til venstre. Han indprenter sig, genkender: hendes hud, det halvlange hår, altid lidt viltert, de skrå øjne, den lille sølvørering med den røde sten, hendes måde at opleve på, så direkte, så personlig.