Bogen er en personlig beretning om kræft og senfølger af kræftbehandling. I bogen fortælles om oplevelsen af at blive til en anden – på meget konkret vis i rollen som kræftpatient, og på mere subtil vis i årene, der følger efter. Bogen tematiserer ensomheden i at kende til ’livets grænseland’ og kredser om det svære i at finde balancen mellem at evne at kæmpe og at turde give slip. Bogen er skrevet på lige dele kærlighed til livet og alt, hvad livet har at give, og behov for at komme overens med min historie. Det er min fortælling, men kunne være ret mange andres, tror jeg.
Uddrag af bogen
Så står han der ved min seng. Journalblok og sygeplejerske ved hånden. Stuegang. I blikket flakker genkendelsen, spørgende, men tavst. Jeg ligner stadig mig selv, jeg er tynd, men håret er ikke faldet af endnu, det sidder i sin lyse knold oven på hovedet. Stuegangen tager sin begyndelse. Der dobbeltkommunikeres, Ja, det er rigtigt nok, det er mig. Vi har danset sammen i natten. Motown eller Vestergade 58, det husker jeg ikke. Men vi har danset, det ved jeg. Og det ved du også, kan jeg se. Men hvad er der at sige? Nå, ligger du der? Ja, det gør jeg – sådan kan det jo gå. Vi følger stuegangsmanualen: ”Hvordan er det gået med at skifte til en anden kvalmedæmpende medicin, kan du mærke forskel?”
Om forfatteren
Birgit Arildsen (1958) er uddannet cand.mag. med bifag i idræt, dansk og dramaturgi, hovedfag i kulturarbejde og formidling og sidefag i psykologi, arbejder som gymnasielærer og studievejleder. Har tidligere udgivet Med kærlig hilsen – fra en helbredt kræftpatient og Livet skal danse, begge på Kræftens Bekæmpelses forlag.
