«Vinteren nærmede sig. Endnu kæmpede den med høsten og strøg langs den skiferblå himmelrand brummende ligesom et sultent vilddyr, der når som helst kunne springe på og hugge tænderne i verden — endnu gav de byger, der trak op, kun et tyndt lag hurtigt smeltende tøsne — endnu kom dagene dragende halvsløve, blåfrosne, bange, fyldt med alle mulige klagelyde, rigtig nogle grå genfærd af dage.»
I W.S. Reymonts firedelte mesterværk «Bønderne» bliver vi taget med ind i en polsk landsby i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Forfatteren, der selv var bondesøn, men for urolig og eventyrlysten til at blive i landsbyen, beskriver bondelivet så levende og fortroligt, at bøgerne både fungerer som en roman med stærke karakterer og blomstrende sprog og som et historisk dokument om de polske bønder, hvis levevis for længst er forandret.
“Vinteren” er anden del af W.S. Reymonts serie «Bønderne”, som han i 1924 modtog Nobelprisen for.
Wladislaw Reymont (1868–1925) var en polsk forfatter, der i 1924 modtog Nobelprisen for sine romaner «Høsten», “Vinteren”, «Våren” og “Sommeren”, der til sammen danner mesterværket «Bønderne”. W.S. Reymont forlod Polen som 25-årig og drog ud i den store verden med nogle få skillinger på lommen. Han slog sig omsider ned som forfatter i Paris, hvor han skrev en række anmelderroste bøger.
