Kvindernes by

sagde hun. “Din tante er ude bag scenen.”
Så ud bag scenen gik vi – direkte ind i den kåde opstandelse, der altid bryder ud i sidefløjene efter et show. Alle farer omkring, alle råber, alle ryger, alle smider tøjet. Danserne tændte hinandens cigaretter

Vores hjerter trækker sig ømme og deforme om al den smerte – men på en eller anden måde holder vi ud alligevel.

Det er grumme svært at finde arbejdskraft nu om dage.

“Jeg er så stolt af dig, Vivvie,” sagde Gladys. “I dag er du blevet kvinde.”
Hun hævede sin kaffekop for at skåle med mig, og jeg klinkede med mit vandglas. Ingen indvielsesceremoni har nogensinde føltes så komplet og tilfredsstillende,

Men der var ikke nogen plet. Der var slet intet blod. (Alle de rideture i barndommen, går jeg ud fra, havde allerede sørget for punkteringen. Tak, mor!).

Giv agt, for nu penetrerer jeg dig.”

Jeg diskuterede med mig selv, hvordan jeg skulle få dr. Kellogg til at holde op med at tale. Jeg kunne dårligt bede ham om at tie stille i sit eget hjem – og især ikke mens han gjorde mig den kæmpestore tjeneste at punktere min mødom.