ie.“
„Også jeg,“ sagde Yarvi, selvom hans uopsættelige ærinde ikke så meget var at frelse et familiemedlem som at dræbe det. „Vi må videre, men vi mangler mange ting …“
Shidwala studerede deres ynkelige forfatning og løftede øjenbrynene. „Jeg forstår. Vi vil med glæde handle.“
Ordet ‘handle’ fik hendes sønner til at smile og nikke