Derfra tog tingene fart, og jeg har ikke set mig tilbage siden.
Hvis jeg ikke var så udmattet, ville det måske være fint nok at skulle holde styr på en gruppe drengede, forvoksede muskelbundter – for det er normalt sådan, de mandlige atleter, jeg tidligere har arbejdet med, opfører sig. Men nu orker jeg det ikke. Jeg har lyst til at kravle op i min seng og sove i en uge.
Uheldigvis fungerer James også som min bookingagent, og han insisterede på, at jeg tog opgaven. Det var til et godt formål, genopbygning af boliger til ofre for oversvømmelser, ikke bare i lokalområdet, men i hele USA. Og fordi den ville vise vores bys football-helte uden tøj, ville den helt sikkert blive et stort hit.
„I øvrigt,“ sagde han i telefonen i sidste uge, „de vil have dig. Din kalender med de nøgne fiskere imponerede dem.“
Jeg er ret sikker på, at det, der imponerede dem, var, at de nøgne fiskere gik viralt. Men jeg sagde alligevel ja. Skide være med det.
„Det er bare en opgave, James,“ siger jeg nu til ham. For jeg har helt ærligt ikke lyst til at hidse mig op over mænd, jeg ikke kan få. Berømte football-spillere falder definitivt ind under den kategori. Jeg vil bare have en helt almindelig fyr med et godt hoved og talegaverne i orden. Et sødt smil ville heller ikke være af vejen. Er det for meget forlangt?
„Okay,“ siger James langtrukkent. „Og gelato er bare et andet ord for is.“
Jeg gisper. „Pas på, hvad du siger, mester.“
En svag bankelyd fanger min opmærksomhed. James farer op, som om nogen har nevet ham. „Shit, de er her!“
Han står der og basker med hænderne et øjeblik, før han tramper på sin cigaret og ser panisk på mig.
Jeg smiler, selvom jeg kan mærke anstrengelsen i mine kinder.