Inde på sit værelse krøb Emma op på sovebriksen og satte sig med ryggen mod væggen. Det var dejligt at være alene igen. Eller rettere, det var lidt dejligt, at Nora var taget hjem. Men hun savnede Sylvia. Heldigvis var der stadig fem dage tilbage af efterårsferien plus resten af dagen i dag. De havde masser af tid at være sammen i.
Emma havde allerede skrevet til Sylvia flere gange i dag uden at få svar, men nu sendte hun en ny sms til hende. Der var én bjælke på signalet på hendes mobil.
Hey S, hvad laver du? Vi kunne køre hen på kirkegården, så viser jeg dig Finns grav