Dødelig alvor

Han havde også fået en rulle kiks og en flaske vand med.
– Kom nu.
Kvart i syv trak Jens to cykler ud af skuret.
– Vi lader bilen stå, meddelte han, da Inger endelig var klar til afgang.

myndighederne. Madame Breton bekræftede

Annette forholdt sig ikke med ét ord til artiklen, og Inger valgte at opfatte det som et tegn på, at de stadig havde et liv sammen, selvom hun havde valgt at bringe den.

Men inde bag smilet anede Inger sorgen.

– Peter har arrangeret, at der kommer en fyr forbi i løbet af dagen, som skal installere et par overvågningskameraer, så vi i hvert fald kan se, hvem de er, hvis nogen forsøger at trænge ind på avisen igen.

kvote, så har jeg lov til at lande et vist antal kilo torsk her i havnen, men det er jo ikke kun dém, jeg får i nettet. Måske er der også 3-400 kilo laks med i fangsten, så jeg har en aftale med en fyr i Vedbæk. Når jeg nærmer mig, ringer jeg ham op, og så sejler han ud og tager imod. Det er de fisk, der serveres på de fine restauranter, ellers kunne de skide køwenhavnere ikke få deres laks til den pris.
Der kom en tør latter, men så var alvoren tilbage.
– Og det er du indforstået med, at jeg skriver?
Kristian nikkede langsomt.
– Den slags aftaler har alle. Det er gode, store fisk, og vi kan ikke undgå at få dem i nettet. Skulle vi bare smide dem døde ud i havet igen, hvor ingen får glæde af dem?
– Hvad får du?
– Mellem 7.000 og 10.000. Mere er det såmænd ikke, og nu hvor olien er blevet så dyr, kan det sgu dårligt nok betale sig at sejle den vej omkring.