en der er en udviklingsmulighed i mennesket, hvis faderbilledet, uanset om det er lagt ind i en partner, i venner, i faderen, i autoriteter eller i staten, ses i et mere klart lys. Klarheden beror på, at man hverken vender vrede og had mod faderfiguren og autoriteter eller falder ind i afhængighed eller ukritisk underkastelse af autoriteter, som ellers er en bekvem måde at lægge ansvaret for ens tilværelse og stabilitet over i andre personer. Men det kræver, at man opdager, hvad man lagde ind i faderen eller de ydre autoriteter. Man må opdage, hvor man har lagt ansvaret for sig selv og sin egen stabilitet og tryghed uden for sig selv og man må trække ansvaret hjem til sig selv igen.
Ansvarstagen giver menne