Når vores børn kommer med fine tegninger og siger: „Se her, mor“, svarer vi ofte med: „Hvor er den flot!“ Vi giver en positiv dom over tegningen, og dermed tager vi en form for magt. Vi kommer til at definere, hvad der er flot og ikke flot, hvordan vores børn er, hvordan verden er, og hvordan en bestemt situation er. Derved kommer vi til at fratage børnene retten til at opleve sig selv og deres helt unikke måde at udtrykke sig på.
I stedet for at rose tegningen, kan vi anerkende den, være nysgerrige og stille spørgsmål. Hvem mon bor i det hus? Pigen ser ked ud af det, er hun det? Hvad betyder de to streger her? På den måde giver vi vores børn følelsen af virkelig at blive set og hørt. Det fostrer det vigtige selvværd