Iqbal, se lige, hvem der banker på døren så tidligt! råbte far.
Jeg åbnede døren, og onkel Rafig løb forbi mig og ind i stuen.
– Se lige den her reklame for Safaripark, prustede onkel.
– Ja, det er fint, Rafig. Der er nogle søde billeder af giraffer og næsehorn, sagde far.
– Prøv lige at tjekke de der aber og elefanter på billederne. Det er sgu da indiske aber og elefanter! Og de er kede af det, kan I ikke se det?
– Havde du regnet med, at de stod og smilede til fotografen? Det er dyr, din søn af et æsel! sagde far.
– Det er altså rigtigt. En af mine venner er dyrepasser i Safaripark. Og han har fortalt mig, at aberne og elefanterne er kede af det. Vi har pligt til at tage ned og tale indisk til dem. Så de bliver i godt humør igen. De har nok bare hjemve.
Mor gik grinende ud i køkkenet.