De var „væsener“, „ånder“, „sjæle“ fra dem, hvis liv var endt her på Jorden. Disse „sjæle“ talte med hende, skønt talte måske ikke er det mest præcise ord. Kommunikationen var nonverbal, en slags tankeoverføring, som ikke efterlod nogen tvivl om, hvad der blev tilkendegivet. Tvivl fandtes ikke her.
Min mor lærte, at verbalt sprog, som vi kender det, ikke så meget er en kommunikationshjælp, som det er en kommunikationsbarriere.