Der er historisk en klar sammenhæng mellem arbejdsprocessen som en forberedt begivenhed, skabt, struktureret og løbende koordineret af kapitalisten, og den direkte kontrol, selvom denne “forberedthed” på senere stadier resulterer i andre former for kontrol, der er langt mindre rigide. Systematisk strategisk planlægning er kun muligt, hvis de parametre, der skal styres efter, er gjort anskuelige og håndterbare på grundlag af en situationsmode