Pia Tafdrups første roman er en intens skildring af en kvindes hengivelse til kærligheden til en mand, som viser sig at være langt mindre engageret i hende end hun i ham. Bogen begynder med en scene, som man først tror er en allegori: En kvinde klatrer over muren ind til naboen, går ind og indtager huset, som var det hendes eget. Kun langsomt går det op for læseren, at kvindens forehavende skal tages for pålydende, og at Pascha er brudt ind til naboen – en mand hun aldrig før har set.