Allerede nede på Enghave Plads var jeg nødt til at sætte mig på bænk, fordi det føltes, som om hele understellet var ved at falde ud. En flok alko-bjarner holdt fest på bænken ved siden af og var næsten ved at komme op og slås, fordi den enes hund kom til at vælte den andens øl. Ovre på Darling sad et helt hold af venner og drak hvidvin og røg cigaretter, både drenge og piger. De havde den dersens lethed over sig; det var sommer, og de skulle ingenting andet end at hygge sig og overveje, hvilke solbriller der gik med hvad for et outfit. Jeg ville ønske, at det var mig. Jeg ville ønske, at jeg aldrig var gået med på, at vi skulle have børn. Det var som en slags pyramidespil, som vi bare havde flirtet lidt med for at se, om det overhovedet kunne lade sig gøre, og nu fangede bordet bare.