Men jeg har intet gjort, jeg er blevet ved med at finde mig i dette modbydelige fornavn Florent-Claude, det eneste jeg har opnået hos visse kvinder (Camille og Kate, men det kommer jeg til, det kommer jeg til), er at de begrænsede sig til Florent, i det øvrige samfund har jeg intet opnået, på dette punkt såvel som på næsten alle andre har jeg ladet mig puffe hid og did af omstændighederne, jeg har udvist en slående mangel på evne til at tage mit liv i egne hænder, den mandighed der lod til at udgå fra mit djærve og firskårne ansigt, fra mine mejslede træk, var i virkeligheden kun bluff, ren og skær svindel – som jeg ganske vist ikke var ansvarlig for, Gud har rådet over mig, men jeg var, i virkeligheden var jeg og havde aldrig været andet end en skvattet lille svans, og jeg var allerede seksogfyrre år nu, jeg havde aldrig været i stand til at tage kontrol over min tilværelse, kort sagt forekom det meget sandsynligt at den anden halvdel af mit liv, i den første halvdels billede, blot ville blive en langtrukken, smertefuld undergang.