«Med nogle få, brummende strubelyde meddelte han koen og kalven denne beslutning, og med hjertet fuldt af fortrydelse viste han vej tilbage, ind i skovens tykning, langt bort fra stedet, hvor de pludselige farer lurede. Det var hans hensigt at finde familien et nyt hjem i sikker afstand fra lejrens sultne ’grydejægere’.»
Da den store elgtyr lugter røgen fra bålpladsen, ved han straks, hvad der er los. Den forladte skovhuggerlejr er igen blevet befolket af mænd, der er ude på at hugge træ om dagen og spise kød om aftenen. Den store elgtyr sætter med det samme sin familie i bevægelse for at komme i sikkerhed dybt inde i skoven. Men hvor sikker kan man være i en skov, når skovhuggerne er på færde?
Foruden «I elggården» indeholder Charles G.D. Roberts novellesamling «De små pelsklædte» ti fortællinger om dyrene i Canadas vildmark.
Charles George Douglas Roberts (1860–1943) var en canadisk forfatter og digter. Han skrev blandt andet bøger om naturhistorie, opdagelsesrejser i den canadiske vildmark, digte, romaner og rejseskildringer. Charles G.D. Roberts opnåede stor berømmelse og popularitet og var en af de først canadiske forfatter, der blev kendt uden for landets grænser. Den dag i dag ser man stadig Charles G.D. Roberts som en af Canadas største forfattere nogensinde.