Den danske filosof og psykolog Ludvig Feilberg mente, at mennesket optager energi fra omverdenen, og at vi derefter afgiver noget af den igen. Den mest værdifulde del af denne energi får dog afløb i en række sjælelige tilstande, der svarer til de fysiske tilstande.
I «Om ligeløb og kredsning i sjælelivet» beskriver Feilberg denne vekselvirkning mellem menneske og omverden, som — når vi er bevidste om den — kan være med til at forbedre vores sundhed og sjæleliv.
Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849–1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen — og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.