Julius og Pæremadsen holder et skarpt øje med en gammel sparsommelig heks. I 114 år har hun holdt sig i skindet, men en dag sker der noget. En flaske med hekseblod ryger på gulvet og forvandler sig til et stykke forhekset glas! Og selv om glasset ser fredeligt ud, er det til fare for hele menneskeheden. Så heksekenderen Pæremadsen og hans medhjælper Julius må på den igen…
“Mirakelbrillen” er fjerde bog i serien om Julius og Pæremadsen. Læs også «Prisen af Pæremosen”, “Hekserekorden” og «Det grønne kryds”.
Følg Julius og Pæremadsens eventyr i jagten på alverdens farlige hekse.
Bodil El Jørgensen (f.1958) er en dansk børnebogsforfatter og cand.mag. i litteraturvidenskab. Bodil El Jørgensen er oprindelig født i København. Som 11-årig flyttede hun til Herning, hvor hun tilbragte de næste 8 år af sin barndom, der enten foregik på ryggen af en hest eller med næsen i en spændende bog. Bodil El Jørgensen debuterede i 1996 med Totalt genial og har sidenhen udgivet flere børnebøger om alt fra århusianske krimimysterier til gyserhumoristisk heksejagt, frække nisser og restaurantfjollerier.