Nils Finderup,Jakob Urth

Mod verdens tag

Notify me when the book’s added
To read this book, upload an EPUB or FB2 file to Bookmate. How do I upload a book?
I maj 2018 kastede bjergbestigeren Jakob Urth sig ud i et vovestykke af en anden verden, da han med livet som indsats begav sig mod toppen af Mount Everest uden brug af ekstra ilt. I denne enestående og hudløst ærlige beretning guider Jakob Urth læserne 8.848 meter op mod den iskolde tinde, der alene i år har kostet syv mennesker livet – dramaet blev i øvrigt fulgt af TV 2’s kamerahold til en spændende dokumentarserie.
I bogen kommer Danmarks dygtigste bjergbestiger desuden ind på andre togter til legendariske bjerge i godt otte kilometers højde, ligesom han humoristisk fortæller om sit eventyrlige liv som guide i nogle af klodens fjerneste afkroge. Glæd dig til en åndeløst spændende fortælling af en eliteidrætsudøver, der ikke er som andre.
This book is currently unavailable
313 printed pages
Original publication
2018
Publication year
2018
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Impressions

  • Kurt Sejr Hansenshared an impression4 years ago
    👍Worth reading

    Spændende og sikke et liv

  • Mia Louise Bukholtshared an impression4 years ago
    👍Worth reading
    💡Learnt A Lot
    🎯Worthwhile
    🚀Unputdownable

    Super inspirerende bog. Godt fortalt og helt klart anbefalelsesværdig.

  • Bente Pedersenshared an impression6 years ago
    👍Worth reading
    💡Learnt A Lot
    🎯Worthwhile
    🚀Unputdownable

Quotes

  • Lone Grudhas quoted2 years ago
    arbejde. Efter en okay nat i Camp 1 tog jeg sammen med en spanier ved navn Carlos hul på det stejle stykke op mod Camp 2. Fixrebet lokkede, for vi kunne spare mange kræfter ved at benytte det. Spanieren tænkte det samme, men vi holdt fast i en rute, som jeg havde lagt tidligere på sæsonen.
    Vi nåede Camp 2 og holdt en pause, inden jeg uden Carlos valgte at fortsætte mod Camp 3 i knap 7.500 meter på selve graten af Shishapangma. Campen var ofte vindblæst, men lå strategisk godt placeret. Derfra var der ikke langt til selve toppen, og nedstigningen kunne i godt vejr gøres nogenlunde sikkert. Problemet var bare at komme derop.
    Vejret slog om, og på det svære stykke over 7.000 meter måtte jeg sætte tempoet ned. Derefter kom en udfordrende, stejl væg på 350 meter, hvor den hårde vind havde fejet sneen væk. Nedenunder var isen hård som granit, og det gav et stød i min krop, hver gang stålet fra min økse ramte væggen. Jeg begyndte at kunne mærke det hårde arbejde sætte sig i kroppen. Mine muskler syrede til, men der var intet at gøre. Jeg skulle op til lejren, og det skulle snart til at være. Langt om længe nåede jeg Camp 3, hvor jeg blev mødt af en østriger. Han var taget afsted tre dage tidligere og havde været på centraltoppen, men altså ikke selve hovedtoppen. Østrigeren var træt og manglede mad og vand, ligesom han var løbet tør for gas. Jeg gav ham en dåse gas og en pakke chokolade, selv om jeg måske selv kunne få brug for det. Han manglede bare begge ting desperat.
    Jeg kravlede udmattet ind i teltet og gik i gang med at smelte is over gasbrænderen. Proceduren var som altid langsommelig, og endnu værre var det at skulle udføre øvelsen i duntøj, med handsker på og en temperatur i teltet på minus 28 grader. Jeg væltede i træthed min gryde med vand og forbandede det hele langt væk. I så stor højde er væske ekstremt vigtigt, for uden væske

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)