hår.” Schäfer gnæggede sagte. Han sugede maven ind og betragtede sin tilgroede overkrop i badeværelsesspejlet.
Da Heloise ikke spillede bolden tilbage, lod han maven falde på plads og sagde: “Det’ gas, Kaldan!”
“Ja, det ved jeg godt.”
“Men hvad er der så? Er alt okay?”
“Ja, alt er fint,” sagde Heloise, men Schäfer fornemmede, at hun var et andet sted i sine tanker.
“Du lyder ikke, som om alt er fint,” sagde han og tørrede munden i et håndklæde.
“Jo, det er bare ... Jeg har fået pisket en stemning op inde i hovedet på mig selv, og jeg har lige brug f