En tryg kunde vil altid være mere generøs end en urolig kunde.’ Jeg har et helt hæfte fyldt med min tantes tantologismer. Jeg har samlet dem siden femte klasse i folkeskolen og opbygget en lille beholdning i et spiralhæfte, som jeg altid har inden for rækkevidde. Jeg kan dem udenad. Tantologisme nr. 8: ‘Et smil koster ingenting, men kan give så meget mere tilbage.’ Nr. 14: ‘Bække små gør meget langt fra en stor å.’ Nr. 5, den korteste og min favorit: ‘At tisse er ikke at lege.’