Du og jeg
kommer alligevel ud på et,
vi er tankernes mønstre
og skygger på psykens væg,
vi er uden fortolkning,
synkrone kald af navne
og fingerspidser
der løber langs en nakkelinje,
det er let
at lade sig forsvinde her
under tingenes sne,
afstødt hjernevæv,
foranstaltninger
af lys og skygge,
dødsdømte
i forstandens elektriske stol.