Han havde kun set skibet udvendig fra, og han var genert og skammede sig, når han siden tænkte på, hvorledes det var gået ham, da han handlede med sine skind. Da han havde fået sin bøsse, pegede han nemlig på træ til en slæde og ville have det med. Men den hvide mand havde sagt nej, de ræveskind var ikke nok til en slæde, når han havde fået bøsse.
Der havde han stået og var berøvet al sin værdighed. Han vidste ikke, hvad træ var værd mod usle ræveskind, og alle de andre lo af ham, fordi han havde vist sig overbegærlig og sikkert erhvervet den hvide mands foragt. I mange dage var han derfor blevet borte fra skibet, men så havde Iva bragt ham det træ, han ønskede. Mange stykker.
Og Iva havde bare sagt: „Se, her er det.”
Da han endelig kom til skibet igen, syntes den hvide mand at have glemt hans ubeskedenhed, og han havde heller ikke vraget Iva af den grund.
Hvorledes ville det gå denne gang? Det blev vist helt anderledes, end man havde tænkt sig, så der måtte bruges andre ord end dem, man havde bestemt at tale.