Så er jeg hjemme nogen tid. Vi køber Berlingske Tidende, og jeg lægger billet ind på mange kontorpladser, men får ingen svar. Jeg går også rundt på Vesterbro og prøver i de stillinger, hvor man skal møde personligt. Jeg taler med fine herrer i store, lyse kontorer, og de spørger alle, hvad min far er. Når de hører det, regner de med, at jeg skal leve af lønnen, og det er den aldrig beregnet på. Til sidst lykkes det mig dog at få plads et sted, hvor direktøren bare spørger, om jeg er i fagforening. Da han hører, jeg ikke er det, antager han mig straks for fyrre kroner om måneden. Det er et sygeplejefirma i Valdemarsgade, og jeg skal være lagermedhjælper.