Kærlighedens gerninger

I «Kærlighedens gerninger» fra 1847 beskriver Søren Kierkegaard næstekærligheden, som den sande kærlighed, der åbenbaredes hos Kristus. Beskrivelsen er ironisk, således at den i højere grad beskæftiger sig med kærlighedens modsætninger som mistro, misundelse, hovmod og dømmesyge. Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym, men «Kærlighedens gerninger» er et af de få, hvor han brugte sit eget navn.

Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813–1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840–41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med «Enten — Eller». Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym — ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.