da
Books
Hans-Willy Bautz

FUNDET I HUSTOMTEN

Spejdere skal tilrettelægge et orienteringsløb, hvor deres kammerater skal finde en skat, som spejdere fra Danmark og Schweiz skal grave ned i en hustomt på bakken bag hovedbygningen på Himmerlandsgården på Als Odde ved Mariager Fjord. Ved gravningen dukker der til spejdernes rædsel en skelethånd op. Chefefterforsker Steen Rasmussen og efterforsker Arne Andreasen fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i Aalborg kommer på sagen, der trækker tråde tilbage til 1950’erne, hvor Himmerlandsgården blev bygget af Hjemmeværnet til øvelsesbrug. Den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans kæreste, den sicilianske kriminalkommissær Angela Pecci, er på ferie i området og kan ikke lade være med at blande sig i opklaringen.
Politiet har fritlagt et skelet i hustomten, og måske drejer sagen sig om en lotte og en hjemmeværnsmand, der er gift — bare ikke med hinanden! Altså et jalousidrama, tænker man umiddelbart. Imidlertid tyder fundet af et gammelt Leica-kamera også på, at den dræbte er indblandet i spionage i et samarbejde med en hjemmeværnsmand fra Gedser, der er tjener ombord på en af færgerne, der sejler mellem Gedser og Warnemünde i DDR.
Opklaringsarbejdet fører Angela Pecci og Michael Bech til Sydfalster og til en landsby syd for Rostock i Tyskland, hvor de taler med en tidligere højtstående officer i DDR’s Staatssicherheitsdienst — i daglig tale Stasi.
Handlingen bølger frem og tilbage mellem Als Odde, Hadsund, Mariager, Øster Hurup og Aalborg samt Gedser og Mecklenburg-Vorpommern.
Afgørende for opklaringen bliver dog Michael Bechs forbindelse til en kollega i Berlin.

Kombinationen af fakta og fiktion, turisme og gastronomi samt et stænk kærlighed og erotik gør Fundet i hustomten til spændende læsning for krimifans og borgerne ved Mariager Fjord.
253 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2024
Publication year
2024
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)